Rådgivning og inspiration
Hæve-sænke pusleborde
Pusleborde fra Pressalit er velegnede til puslepladser både i vuggestuer, børnehaver og på hospitaler såvel som i private hjem. Bordenes design og indretning gør det muligt at pusle børn og yde den nødvendige omsorg uden at udsætte ryggen for skadelige belastninger.
Et højderegulerbart puslebord er en investering i et sikkert arbejdsmiljø. Muligheden for at justere højden sikrer, at brugeren til en hver tid kan indstille puslebordet til en optimal arbejdshøjde og dermed undgå belastende arbejdsstillinger.
De lavtgående pusleborde har desuden den fordel, at selv små børn uden besvær kan kravle op på og ned fra puslepladsen, så omfanget af tunge og unødige løft minimeres.
Ergonomi og sikkerhed i hjemmet såvel som på arbejdspladsen
Højderegulerbare pusleborde er ikke kun et spørgsmål om komfort. Det handler om ergonomi og sikkerhed.
Ergonomi
Den trinløse højderegulering sikrer, at det altid er muligt at indstille bordet til en ergonomisk korrekt arbejdshøjde. De lavtgående pusleborde har desuden den fordel, at selv små børn uden besvær kan kravle op på og ned fra puslepladsen, så omfanget af tunge og unødige løft minimeres.
Sikkerhed
For at minimere risikoen for klemskader anbefales det, at afstanden fra puslebordets ender til nærmeste væg eller tilsvarende, er enten mindre end 25 mm eller mere end 300 mm. I situationer med to pusleborde ved siden af hinanden bør disse, også af hensyn til klemrisiko, adskilles med en skærmvæg eller lignende. For at lette adgangen til rindende vand kan puslebordet leveres med integreret håndvask og armatur. På den måde undgår man at forlade barnet alene på bordet.
Hygiejne
Bordpladerne er nemme at holde rene. De er fremstillet af formstøbt ABS-plast med en bagkant, der minimerer tilsmudsning af væggen. Ved pusleborde med sanitet, er vasken integreret og med afrundede kanter, og den er således også meget rengøringsvenlig.