Musholm har plads til forskelle
Verdens mest tilgængelige feriecenter ligger i Danmark, ved Korsør. Musholm - Ferie, Sport og Konference, modtog i december 2016 hovedprisen ved de prestigefulde IAUD Awards i Japan. Hæderen tildeles steder, der sætter nye standarder for at bygge bedre liv for alle - uanset livsvilkår. Hos Pressalit er vi stolte over at være del af det prisbelønnede byggeri, som Muskelsvindfonden har taget initiativ til.
Musholm - Ferie, Sport og Konference ved Korsør er et af Danmarks få feriecentre målrettet til mennesker med funktionsnedsættelse. Stedet drives som socialøkonomisk virksomhed. Alt overskud skal geninvesteres i et formål om at tilbyde ferie- og fritidsaktiviteter for mennesker med handicap.
Musholm er skabt på Muskelsvindfondens initiativ og rummer, efter en stor udbygning i 2015, multihal, fitnessrum, klatrevæg, svævebane, oplevelsesrum, restaurant, konferencefaciliteter og 51 boliger.
Omgivelser uden barrierer
- Med den nye udbygning er vi blevet et attraktivt feriested for familier, fordi Musholm nu har aktiviteter for børnene. Ungerne er helt vilde med at være her. Her kan de blive væk fra deres forældre, selv om de har et handicap. Hvor mange steder kan du det? Normalt er de børn pakket ind i vat, men her kan de falde og slå sig. Eller stikke af ude i det store naturområde.
Direktør Henrik Ib Jørgensen fortæller, at Muskelsvindfonden med Musholm - Ferie, Sport og Konference har ønsket at vise, hvordan der kan skabes nogle barriere- frie omgivelser, hvor alle, med eller uden handicap, kan færdes.
- Vi siger ikke, at alle skal kunne alt. Men alle skal kunne være med til noget. Og det kan de med de rammer, de får her.
Den optimale badeværelsesløsning
Musholm er designet ud fra, at alle kan bruge det. Det gælder i høj grad også badeværelserne. Den del af byggeriet tog Muskelsvindfonden ud som en bygherreleverance for at få den direkte dialog med producenten af badeværelsesudstyr, Pressalit.
- Hele bad/toiletfunktionen betyder meget hos os, påpeger Henrik Ib Jørgensen. Nogle af vores beboere bruger rummet i flere timer i løbet af en dag. Derfor var det vigtigt at komme i dialog med producenten om at lave den optimale badeværelsesløsning til et hotel.
Produkter i denne case:
Faktaboks
Pressalit har sammen med AART Architects, tilgængelighedseksperter, Muskelsvindfonden og Musholms centerleder skabt de mest fleksible badeværelser.
Pressalit produkter:
Vaskeophæng, højde- og sideværtsregulerbart, el-betjent
Toiletløfter, højderegulerbar, el-betjent
Toiletstøtter, højderegulerbar
Brusesæde, højde- og sideværtsregulerbar, el-betjent
Håndgreb og brusestang
Bruseplejebriks, højderegulerbar, el-betjent
Der er primært valgt el-betjente produkter til badeværelser. I processen frem til den endelig løsning har det altdominerende fokus været tilgængelighed og brugervenlighed.