Bakteriehæmmende Polygiene sikrer høj hygiejnestandard
God hygiejne er vigtigt i både private hjem såvel som i institutioner og på arbejdspladser. Hyppig og grundig rengøring er nemlig med til at mindske risikoen for sygdomme og infektioner.
I en travl hverdag, hvad end det er på arbejdspladsen eller i det private, skal det derfor være nemt at gøre rent og holde en høj hygiejnestandard, uden det tager for lang tid.
Bakteriehæmmende teknologi
Bakterier trives bedst i et fugtigt og fedtet miljø, og her er det ekstra vigtigt at holde en høj hygiejnestandard på det fugtige badeværelse. For at hjælpe dig med at holde en god hygiejne tilbyder Pressalit toiletsæder med bakteriehæmmende Polygiene, som giver bakterierne kamp til stregen.
Polygiene i toiletsæder hæmmer bakterier.
Ofte stillede spørgsmål om Polygiene
Hvad er Polygiene?
Polygiene additivet er sølvsalte – eller sølvioner. Den mere korrekte betegnelse er sølvklorid, der er et biocid.
Hvordan bliver Polygiene tilsat?
Additivet bliver tilsat råmaterialet, der bruges til produktion af toiletsæderne. Det vil sige, at det fordeles homogent i vores sæder, når de presses. Det essentielle er, at additivet er i og ikke på toiletsædet. Sølv er uorganisk og undergår ikke udvaskning, hvilket vil sige, at det forbliver i sædet.
Hvordan virker Polygiene?
Sølvionerne binder sig til produktets overflade og forstyrrer/hæmmer bakterievæksten. Ionerne forstyrrer bakteriecellerne og stopper dermed cellernes produktion af energi. Det går dermed også ind og ødelægger bakteriecellernes DNA og forhindrer dermed, at de spreder sig.
Toiletsæder med Polygiene reducerer væksten af bakterier
Med et Polygiene toiletsæde er du godt stillet i kampen mod bakterier. Polygiene-effekten hæmmer bakterievæksten og forhindrer dermed bakterierne i at sprede sig. Under støbningen af toiletsædet bliver materialet homogent fordelt og sikrer en livslang effekt, der hæmmer bakterievæksten 24 timer i døgnet.
Ydermere forekommer materialet i en lille mængde og er ikke skadelig. Toiletsæder med Polygiene er dermed en god investering for dig, der gerne vil holde en høj hygiejnestandard på badeværelset, uden det skal være besværligt.
Ideel til offentlige og halvoffentlige projekter
I en travl hverdag på arbejdspladsen eller i institutioner bliver toiletter og badeværelser benyttet hyppigt, og det kan være en udfordring at opretholde en god hygiejne hele dagen. Derfor er toiletsæder med bakteriehæmmende Polygiene især aktuelle, når det kommer til offentlige eller halvoffentlige projekter, hvor hyppig rengøring kan være en udfordring.
Med et Polygiene toiletsæde vil det blive meget nemmere at opretholde en høj hygiejnestandard på din arbejdsplads eller i din institution. Ligeledes er et toiletsæde med bakteriehæmmende Polygiene også aktuel, hvis du blot ønsker en hjælpende hånd med rengøringen i din hverdag.
Vil du vide mere om bakteriehæmmende løsninger for toiletsæder?
Hvis du har spørgsmål vedr. vores bakteriehæmmende toiletsæder er du velkommen til at kontakte os direkte her.