Test og dokumentation sikrer en høj kvalitet

Hos Pressalit handler kvalitet om at tage ansvar. Vi har stort fokus på vores kvalitetspolitik og vi tager ansvar for, at levere produkter som lever op til gældende standarder for hjælpemidler.

For os er det vigtigt, at vi skaber de bedst mulige rammer for et mere tilgængeligt liv med den livskvalitet som det indebærer. I alt hvad vi foretager os har vi øje for, at gøre en forskel for brugere og eventuelle hjælpere.

Vi går ikke på kompromis med kvalitet og forsøger konstant at optimere kvaliteten af vores produkter. Vi tager ansvar for kvaliteten af vores produkter, hvilket tydeligt giver sig til kende i vores garanti.

Vores hjælpemidler kommer som minimum med 3 års garanti – de fleste kommer endda med flere år.

Testmetoder

Hos Pressalit tester vi naturligvis vores produkter, så vi er helt sikre på, at de kan holde til selv ekstreme forhold i virkelighedens verden.

Vi går eksempelvis efter produktets yderste grænse og dermed svageste punkt, når vi udsætter det for en række hårde tests.

Vi ved, at produkterne i praksis aldrig vil blive lige så hårdt belastet som i vores testprogram, og kan derfor stå inde for de værdier, vi oplyser.

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik på videoen for at ændre cookie-samtykke.

Accepter venligst alle cookies for at se denne video. Klik på videoen for at ændre cookie-samtykke.

Test af belastning

Her har vi eksemplificeret vores testmetode ved en toiletstøtte. Som det fremgår, stiger grænsen for den maksimale belastning, jo længere man bevæger sig ind på produktet i forhold til væggen.

Alle tests er foretaget på produkter, der er monteret på en stabil væg, sådan som Pressalit anbefaler det. Produkternes styrke i sig selv er ikke afhængig af vægtypen, men det er vigtigt at bemærke, at den samlede løsnings holdbarhed og styrke naturligvis vil være påvirket af væggens beskaffenhed. Derfor anbefaler vi altid forstærkning, hvis væggen ikke er stabil.

Dynamisk test

Vi tester produkterne dynamisk ved at påvirke dem vertikalt 10.000 gange med et tryk af 2 sekunders varighed. De vægtangivelser, der findes på produkterne, angiver, hvor mange kilo produktet kan modstå på det yderpunkt, hvor det er svagest.

Statisk test

Vores produkter udsættes også for en statisk test, og derfor ved vi nøjagtigt, hvor mange kilo produktet kan holde til ved en konstant belastning i 1 minut. Som ved de andre tests er der tale om en påvirkning af produktet dér, hvor det er svagest.

Sideværts test

Udover ovenstående tests underkastes toiletstøtter og armlæn en sideværts afprøvning, der simulerer belastningen ved eksempelvis en kørestolsbrugers forflytning. I denne test belastes produktet i en 45 graders vinkel 10.000 gange med et tryk af 2 sekunders varighed.

Se mere information i vores brochure

Der er mere information om test og dokumentation i vores brochure om test.

Se brochure om vores tests

TÜV

Vi tester selv vores produkter som en del af udviklingsprocessen, men derudover er vi meget stolte over at have opnået en certificering fra det tyske testlaboratorium TÜV SÜD.

Alle vores PLUS toiletstøtter i skinnesystemet er certificeret af TÜV i overensstemmelse med ISO 17966-standarden.

Hvad er ISO 17966?

Denne standard beskriver kravene og testmetoderne for hjælpemidler til brug ved personlig hygiejne.

Hvad er en TÜV certificering?

TÜV SÜD er et akkrediteret testhus, der tester alle slags hjælpemidler. En TÜV certificering er således en uvildig tredjeparts metodiske gennemgang af et produkt og dets tilhørende dokumentation i henhold til en given standard.

Læs mere om TÜV SÜD på tuvsud.com

Relateret indhold

Toiletsæder fra Pressalit har 10 års garanti

Garanti i særklasse

Den høje produktkvalitet i vores løsninger giver dig 10 års garanti på toiletsæder.

Læs mere om garanti

Pressalit er certificeret i ISO 9001 og ISO 14001

ISO-certificeringer sikrer høj kvalitet

Ved vores kvalitetsstyring står mennesker og miljø i centrum.

Læs mere om kvalitetskrav

Kontakt Pressalit for info om test og dokumentation

Vil du vide mere?

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål vedrørende test og dokumentation.

Kontakt os her