Partnerskab med UNICEF
UNICEF og SDG 6
Pressalit og UNICEF har indgået et partnerskab for at skabe bedre sanitære forhold for børn verden over.
Socialt ansvar
At tage socialt ansvar, lokalt og globalt, er en dybt funderet del af vores praksis hos Pressalit. Det er meget vigtigt for os at være en god samfundsborger som virksomhed og at tilføre værdi til verden gennem mere end vores produkter. Dette er en af hovedårsagerne til, at vi har indgået et partnerskab med UNICEF i 2018.
Hvem er UNICEF?
UNICEF er en international nødhjælpsorganisation, som kæmper for børns rettigheder i hele verden. UNICEF stræber efter at forbedre vilkårene for børn, som lider på grund af krig, sygdom, mishandling og underernæring. UNICEFs overordnede mål er at sikre, at alle børn er sunde, raske og sikre.
Fokus på WASH-initiativet
I øjeblikket har 2,3 millioner mennesker ikke adgang til ordentlig sanitet. Dette resulterer i dødsfald, sygdomme og skade af miljøet, som implicerer talrige børn på globalt plan. Fordi sanitet er et af Pressalits hovedforretningsområder ønsker vi naturligvis at bekæmpe dårlige sanitære forhold. Derfor har vi et særligt fokus på WASH-initiativet (Water, Sanitation and Hygiene). Dette initiativ fordrer rent vand og bedre sanitet, hvilket vil forbedre hygiejnen for alle mennesker.
Vores mål
Formålet med dette partnerskab er at øge opmærksomheden omkring forbindelsen mellem dårlige sanitære forhold og dårlige fremtidsudsigter. Gennem billeder, historier, events og markedsføringskampagner forsøger vi at skabe opmærksomhed omkring den gode sag. Alt i alt er vores mål at bidrage til at gøre verden til et bedre sted for børn, både nu og i fremtiden.
Hvorfor UNICEF?
”Hos Pressalit tror vi på, at vi kan bidrage til at skabe en bedre verden gennem handlinger. På de steder i verden, hvor vi ikke selv er fysisk til stede, kan vi samarbejde med organisationer, som er dedikerede til at gøre en forskel. Derfor har vi valgt at fortsætte vores samarbejde med UNICEF og styrke samarbejdet ved at indgå et partnerskab.” Mette Dyhl Prola, Senior HR & Marketing Director hos Pressalit.